Analyse af adressat og modtager

ADRESSATBESTEMMELSE

Adressatundersøgelsen består i følgende:

Tiltaleform (Vokativ). Hvem er det, afsender siger ”du” eller ”De” til? Indbyrdes opfor­dring: Indbefatter afsender sig selv og den tiltalte i et ”vi”: Hvem er så dette ”vi”? ”Nu skal vi danskere til at tage os sammen”! Her er det jo klart nok: danskere.

Bekendthedsniveau. Hvor meget skal læser i forvejen vide om emnet for at forstå tek­sten, hvad forudsættes bekendt? Hvordan kan man karakterisere en læser, som ved det?

Værdier. Er der i teksten nævnt eller beskrevet be­greber, ting, situationer eller handlinger, som har speciel interesse for visse grupper i samfundet? Hvordan kan man fx karakteri­sere en læser, som vil være interesseret i at læse en masse udenrigspolitisk stof?

Læsbarhedstal. Læsbarhedstallet (også kaldet læsbarhedsindeks, for­kortet "lix") er et talmæssigt udtryk for, hvor svær en tekst er at læse. Læsbarhedstal­let tager ikke alle "læ­sehæmmende" momenter i betragtning, men er alligevel et brugbart udtryk for en teksts læsbarhed. Med læsbarheds­tallet måler man sæt­ningernes og ordenes længde, mere præcist adderer man gennemsnitlig sæt­ningslængde og procenten af ord over seks bog­staver.              

 

For at man rigtig kan regne med læsbarhedstallet, skal der være 200 pe­rioder og 2000 ord. Vi læser ikke så store tekster, men tillader os alligevel at regne læsbarhedstal ud på dem.

Er læsbarhedstallet under 40, er teksten let. Er læsbarhedstallet fra 40 til 50, er tek­sten middel. Er læsbarhedstallet over 50, er teksten svær. Hvordan kan man karakterisere en læser, som kun kan klare et læsbarhedstal under 40? én, som kan klare et læsbar­hedstal mellem 40 og 50? én, som kan klare et læs­barhedstal over 50?

Fremmedord. Ved fremmedord forstår man ord, der er kommet ind i det dan­ske sprog udefra og stadig ser lidt anderledes ud end almindelige danske ord.

Fremmedord er:

1) ord, der indeholder bogstaver og bogstavkombinationer, som vi ellers ikke bruger i dansk: check, excellence, quiz, zebra, niveau, psykologi,

2) ord, hvis tryk ligger på andre stavelser end den før­ste (gælder ikke sammensatte ord): diffus, teater, atom,

3) ord, der har andet end "e" eller "i" i tryksvage stavelser (gælder ikke sammensatte ord): konto, kursus, samba, soda, solo, kapitalistisk.

Mange fremmedord er blevet naturaliserede, så der skal spørges, om der er mange svære fremmedord? Hvordan kan man karakterisere en læser, som kan klare de fremmedord, der er i teksten?

Dagligsprog. Ved dagligsprog forstås slang, klicheer og upræcise udtryk. Hvordan kan man karakterisere en læser, som man henvender sig til med så meget dagligsprog?

Fagudtryk. Ved fagudtryk forstås udtryk, som er særegne for et bestemt fag eller livsområder. Fra hvilket/hvilke fagområder er tekstens fagudtryk fra? Hvor­dan kan man karakterisere en læser, som kan forstå fagudtrykkene?

Psykologiske lettelser. Ved psykologiske lettelser forstås fx brug af bil­leder og brug af mellemrubrikker. Hvor­dan kan man karakterisere en læser, som har brug for så mange mellemrubrikker?

 

Efter analyse af alle punkterne summeres de op til et billede af adressaten.

 

 

MODTAGERBESTEMMELSE

Bestemmelse af en meddelelses modtager er uden-tekstlig. Er der tale om en meddelelse bragt i et offentligt medium, kan hjælp hentes i oversigter over mediernes modtagerkredse.

 

TNS Gallup laver finansieret af diverse brancheforeninger medieundersøgelser, bl.a. de såkaldte strukturtabeller, hvor mediernes modtagere kan bestemmes på utallige variabler i form af, hvad der kaldes centrallæsere. Det kræver adgang til GallupPC.

Nogle medier angiver selv oplysninger om adressat og modtagere, men oplysningerne er ikke præcise og i hvert tilfælde ikke fyldestgørende som TNS Gallup.

 

MODTAGER  =  ADRESSAT

Endelig må det overvejes, om der er overensstemmelse mellem adressat og modtager. Er teksten lagt til rette for de personer, som faktisk modtager den? Der er tale om en af de grundlæggende forudsætninger for vellykket kommunikation.