Billeder
Selv om der både er "sagbilleder" og "skønbilleder", behandles billeder hér.
OM BILLEDER
Her er nævnt forskellige former for sprog (tegnsystemer, hvor tegnene har fastlagte/anerkendte betydninger):
- talesprog (lydsprog)
- skriftsprog (bogstavsprog/stavelsessprog)
- kropssprog
- billedsprog
Sprogene tale-, krops- og billedsprog kan kun ufuldstændigt oversættes til hinanden!
Det betyder, at hvert sprog kan sige noget eller siger noget, som ikke kan oversættes til de andre. Det er klart nok fra tale- til krops- og billedsprog, jf. tv-programmet ”Gæt og grimasser”. Prøv at forestille jer det billede/de billeder, der skal til for at illustrere skriftsprogssekvensen ”drengen, der har fået en dårlig karakterbog med hjem, overvejer at smide den ud”.
Knap så klart er det måske fra billed- til talesprog; men også her gælder, at det er uoversætteligt. Det vil sige, at når en betragter står og ser på et maleri, kan man ikke oversætte malerens budskab til et budskab formuleret i talesprog. Hvad maleren vil sige til betragteren, kan kun tilnærmelsesvist siges med talesprog, med vores billedanalyse! En billedanalyse vil altid være ufuldkommen! Det skal imidlertid ikke forhindre os i at foretage billedanalyser.
Nogle særtræk ved billedsprog:
1. Billedet er todimensionalt (billedet er en flade). Hvis ikke billedet kan opfattes i ét nu, skal man altså begynde et sted (men hvor?) og se i en bestemt retning (men hvilken?).
Startpunkt og seretning bestemmes af titel (skriftsprog, der ledsager billedet) og komposition (fx forgrund ovf. baggrund; linjer og former udpeger seretning).
2. Det enkelte billede skildrer altid et nu (enkelte billeder fra middelalderen klipper flere nu’er sammen). Det enkelte billede vil derfor skildre et enkelt stadium i et handlingsforløb eller naturforløb. Hvor slås der ned? Og hvorfor? Hvilket nu?
3. Billedet vil altid være nogle konkrete (håndgribelige) former og farver på en flade.
Hvis billedet ”forestiller” noget (er figurativt), vil vi opfatte farverne og formerne som nogle genstande og personer i en situation (repræsentation). Hvis billedet ikke forstiller noget (er non-figurativt), vil vi blot se formerne og farverne på fladen.
Billedsproget har utroligt svært ved at henvise til noget abstrakt: tanker, begreber og ”finere” følelser. Her vil titlen i bogstavsprog ofte hjælpe eller være nødvendig.
Billedet kan være mere eller mindre alment eller specificeret, alt afhængigt af hvor mange detaljer der er med.
Billedets rum behøver ikke at være perspektivisk, dvs. at genstande og personer er ordnet efter et forsvindingspunkt. Det kan være kaotisk, dvs. tilsyneladende planløst.
4. Et billede er figurativt eller non-figurativt.
Figurativt: forestiller noget, henviser til noget, relaterer til noget, repræsenterer noget; det er billedets DENOTATIONER.
Non-figurativt: forestiller ikke noget, henviser ikke til noget (det er, hvad mange misvisende kalder ”abstrakt” malerkunst). Som non-figurativt vil billedet stadig være konkret: fx geometriske figurer i rød farve (DEKORATION). Indholdet i et non-figurativt billede er ikke nødvendigvis abstrakt (tanke, begreb eller følelse), men kan blive det vha. en titel i bogstavsprog.
5. Billedsprogets høje konkretionsgrad (jf. pkt. 3) giver billedet rige KONNOTATIONER: de medbetydninger af historisk og samfundsmæssig karakter, som knytter sig til denotationerne som en aura.
Konnotationerne klæber til tingene som i omverdenen.
Geometriske figurer (former og linjer) og farver har også konnotationer
Konnotationerne kan være af mere eller mindre privat eller gruppemæssig karakter.
Andre konnotationer:
- symboler: vindue kan konnotere ”længsel”; skov kan konnotere ”kaos”; kors kan konnotere ”død” eller ”tilgivelse”;
- allegoriske figurer: Odysseus kan konnotere ”hjemløshed”
- lys/mørke: lys kan konnotere ”frihed”, mørke ”skæbne”
- figurer: cirkel kan konnotere ”dynamik”, firkant ”statik”
- kompositioner: uorganisk linjeforløb kan konnotere ”uro”;
- organisk linjeforløb kan konnotere ”harmoni”;
- symmetri kan konnotere ”balance”, modstilling ”spænding”
- horisontlinje under, gennem eller over personer kan konnotere hhv. ”dominans”, ”spaltning” og ”underkastelse”
- inde/ude: inde kan konnotere ”tryg” eller ”ufri”; ude kan konnotere ”truet” eller ”fri”
6. Billeder er altid beskrivende
Billeder har pga. billedets problemer med det abstrakte svært ved at være foreskrivende; billedsproget har ikke, hvad der svarer til talesprogets mådesudsagnsord: skulle, burde, ville, måtte. Budskabsbilleder har altid kun beskrivende budskab.
Hensigtsbilleder kan beskrive oplysende eller tolkende og tilskrive holdninger med meningshensigt eller påvirkningshensigt.
Film (række af billeder med talesprog) kan indeholde en fiktiv fortælling og kan som sådan være be- eller forskrivende (kunst). Sådanne film bruges også med påvirkningshensigt i propaganda og såk. informations- og oplysningskampagner. Reklamefilm kan kun være holdningstilskrivende (måske fordi de aldrig er negative).
Et træk, hvor billedsprog og talesprog er ens
Som vi har hensigtsbærende tekster og budskabsbærende tekster, har vi hensigtsbærende billeder og budskabsbærende billeder.
Sagprosa og skønlitteratur ovf. ”sagbilleder” og ”skønbilleder”.
Sagbilleder:
- piktogram (færdselstavle)
- familiefoto
- kortmateriale
- reklamebilleder
- pressebilleder (registrerende), fotojournalistik, reportagefotografi (personligt fortællende)
- kundskabsbilleder
- portrætbillede
- historisk maleri
Skønbilleder:
- kunstfotografi
- maleri
- illustration (billede i et kunstværk)