En adressatanalyse

Eksempel på adressatbestemmelse.

 

Læs teksten:

 

DAGLIGLIV UNDER NAZISMEN

 

DE FLESTE TYSKERE MINDES IKKE 1930'erne som en periode med ter­ror, mord og undertrykkelse, men som en med orden, ro, beskæftigelse og fremgang. Derfor beskrev næsten halvdelen af de borgere i Forbundsre­publikken, der blev interviewet i 1951, årene fra 1933 til 1939 som de bed­ste i Tysklands historie. I 1949 opsummerede Det Tyske Institut for den Offentlige Opinion resultatet af en af sine undersøgelser således: "Den ga­ranterede lønningspose, orden, KdF (Kraft durch Freude - nazisternes fri­tidsorganisation Kraft gennem Glæde) og det politiske maskineris uproblematiske funktion ... således fik national­socialismen dem til udeluk­kende at tænke på arbejdet, at få tilstrækkeligt at spise, KdF og det stabile styre."

For mange almindelige tyskere betød nazismen en periode med ro efter de turbulente 1920'ere. En mekaniker hos Krupp, Ernst Bromberg, sam­menlignede de urolige 1920'ere med roen, efter nazisterne kom til magten. I 1920' erne var tilværelsen umådeligt hård. Han blev fyret fra Krupp fem gange mellem 1927 og 1932, fordi der ikke var noget arbejde til ham. For ham betød den nationalsocialistiske periode fast arbejde, og det lykkedes ham at holde en passende afstand til den nazistiske styring.

"Der var ingen tid til politiske aktiviteter, når man arbejdede på tre-skift. Arbejdsfronten? Åh, jo, folk strittede lidt imod, men så fortsatte det hele bare som før. Når man havde masser af arbejde, var der selvfølgelig ikke tid til at holde taler, vel? Man stod op om morgenen, som man skulle, og det gik ikke at holde for lange pauser, for pengene var jo fristende... Jeg tog mig ikke meget af nazisterne, lad mig sige det på den måde. Ikke an­det end at jeg gav mit bidrag til Arbejdsfronten. Jeg havde slet ikke noget med dem at gøre, vel - for jeg havde jo nok i min protestantiske klub..." For Bromberg som for så mange andre var det en periode med økonomisk fremgang, hvor der var mulighed for at få mere og mere i løn. Hans inte­resse for at synge i den protestantiske kirkes kor viser, hvordan mange ty­skere forsøgte at finde aktiviteter, der holdt dem på afstand af nazismen. Bromberg oplevede perioden fra 1933 til krigens første år som en række ret rolige år. Det, han bed mest mærke i, var, at der var tale om en langva­rig, økonomisk opblomstring.

Det var ikke kun det økonomiske opsving, mange tyskere havde glæde af, de nød også ferieorganisationen, Kraft durch Freude, som for første gang gjorde det muligt for den almindelige tysker at holde ferie. Man kunne tage til Østersøkysten og endog helt til udlandet med organisatio­nen. Disse "pakke-ferier" gav tyskerne muligheder for fritidsinteresser, de aldrig før havde haft. I stedet for en kort cykeltur fik de under nazistyret mulighed for at holde en eller to ugers ferie. KdF var oprindelig oprettet som en efterligning af den italienske fascistorganisation, der fungerede på samme måde, og dens formål var at stimulere arbejdernes moral og an­spore dem til en større produktivitet. Når man var på ferie med KdF, sej­lede man rundt på krydstogtsskibe eller kørte med tog til Alperne, Vene­dig, Neapel eller Lissabon. Norge var også et yndet feriested for turisterne fra KdF.

Arbejderne nød disse ferier, der også gav penge i kassen hos såvel ejerne af gæstgivergårdene ude på landet som den statslige jernbane. KdF gav også støtte til teaterforestillinger, koncerter, udstillinger, sports­begivenheder, vandreture, folkedans og voksenundervisning. Nazisterne pumpede penge ind i organisationen for at vinde massernes støtte. I 1933-34 modtog KdF 24 millioner Mark, i 1935 17 millioner og i 1936 15 millio­ner. Efterhånden blev den en slags stat i staten (ligesom SS). To år efter, nazisterne var kommet til magten, byggede man to store, oceangående passagerskibe med første­klasses beboelse specielt til KdF. Selv den be­rømte Folkevogn havde oprindelig heddet KdF-Wagen, og regeringen havde støttet produktionen af den med betydelige summer. Indtil Folke­vognen dukkede op, havde biler været et symbol på det bedre borger­skabs velstand, men med Folkevognen (ligesom med FordT i Amerika) havde en ganske almindelig familie nu råd til at betale de ugentlige afdrag, der skulle til for at få egen bil.

 

Fra: Matthew Hughes & Chris Mann: Hitlers Tyskland. Dagligliv I det tredje rige. Værløse 2004

 

Læsbarhedstal. Læsbarhedstallet udregnes til 44 (667 ord, 35 peri­oder, 169 ord over seks bogstaver giver gennemsnitlig periode­længde på 19 og procenten af lange ord på 25). I gamle dage ville man sige en middel tekst, i dag vil man sige en tekst på vej til at blive svær. Umiddelbar, uproblematisk forståelse hos adressaten kræver folkeskole 8- 10 år.

 

Fremmedord. Der er ikke mange svære fremmedord, men teksten bringer ret frit tyske ord og opretholder tyske forkortelser i kursiv. Ubesværet uformidlet forståelse kræver at man 1) ikke går i stå over for fremmede sprogcitater og 2) kender til tysk. Hvilket træk ved adressaten det giver, kan måske diskuteres, jeg foreslår: Stud - / HF- / HH-eksamen.

 

Værdier. Emnet Tyskland i 1930’erne kræver speciel interesse. Den kan komme fra, at man beskæftiger sig professionelt med historie, altså at adressaten har høj uddannelse af lang varighed. En an­den mulighed er, at læseren har en alder, hvor kendskabet til for­spillet til anden verdenskrig er stort: alder over 50 år. Med den alder har man haft meget om det i skolen, da man havde historieunder­visning.

Teksten er specielt interessant for læsere, der er optaget af 1990’ernes opgør med kommunismen og dens venstreorienterede medløbere. Jamen, det er jo nazismen her i teksten og ikke kommu­nismen? Enig, men opgøret med kommunismen er blevet suppleret med forsøg på at se mere nuanceret på nationalsocialismen. Hvilket træk ved adressaten det giver, kan absolut diskuteres. Her er et di­skutabelt forslag: stemte sidst til højre for socialdemokratiet.

 

Samler vi billedet af adressaten, får vi:

Person med studenter-, HF- eller HH-eksamen, der sidst stemte til højre for socialdemokratiet.

Person med alder over 50 år med studenter-, HF- eller HH-eksa­men.

Person med en høj uddannelse af lang varighed.

 

Bemærk, at alle variablerne til karakteristik af adressaten er hentet fra GallupPC. Kun ved at hente dem der har vi en mulighed for eventuelt at sammenholde adressat med modtager, for modtageren vil altid blive karakteriseret vha. variablerne fra GallupPC.