Læsning af digte
Analysen har i modsætning til analysen af noveller og romaner ikke en klar retning. Der startes med et gæt på helheden, som derefter forfølges ned gennem digtet. Går man i stå undervejs, fordi man har gættet på et forkert tema, må man tilbage og gætte om, nu mere kvalificeret, da man grundigt kender større dele af digtet. Gætter man rigtigt første gang, går man glip af den aha-oplevelse, som indtræffer, når man med et heldigt gæt kan sige: Nu har jeg det! Læsemåden kaldes med rette hermeneutisk, da den er cirkulær; cirklen er brudt og sluttet, når man har det alle delene subsumerende tema. Det lyder måske negativt og tilfældigt, at man skal gætte og være heldig; men som Poirot siger: man skal forberede sig, så heldet kan nå en!
1. Læs digtet igennem et par gange.
2. Gæt på et alment tema (titlen er ofte en hjælp): en følelse, tanke, stemning, oplevelse, erkendelse, et begreb, en type, genstand, begivenhed, et fænomen, en situation, tilstand, en bekendelse (tilståelse, tilslutning, indrømmelse)
3. Lav en fortolkende gennemgang. Tag digtet afsnit for afsnit (ikke nødvendigvis strofe for strofe), og specificer temaet mere og mere. Vær hele tiden opmærksom på holdningen.
4. Saml den fortolkende gennemgang i et færdigt tema og budskab.
5. Foretag stiliagttagelser (Troper og figurer)
FREMLÆGNING AF DIGTE
A. Fremlæg først budskab og tema (4)
B Dokumentér budskab og tema ved gennemgang af digtets enkelte dele (3)
C Krydr med stiliagttagelser (5)
At vende fremlægningen om er mere berettiget hér end ved læsning af skønlitteratur. Dér er analyse-fremgangen lineær, her har den karakter af try-and-error. Der er ingen grund til at fremlægge sine fejlgæt.