Medieforbrug

Afsenderhensigt er let at analysere, for der har man teksterne.

 

Modtagerinteressen er sværere, den tilskriver man modtageren ud fra formodninger. Man må derfor ud at spørge til befolkningens medieforbrug.

 

 

Der foreligger forskellige tilgange:

 

1. Undersøgelse af medieaktivitens udbredelse i befolkningen. Dækning.
   fx Hvor stor en del af befolkningen(s aldersgrupper) læser avis dagligt?

Udbredelsen tolkes som interesse, hvad jo er modtagersynspunkt.

 

Ofte undersøges medieaktivitetens udbredelse over tid:

fx Hvor stor en del af befolkningen(s aldersgrupper) læser avis dagligt i årene 1998, 2000 og 2003?

Stigningen eller faldene tolkes som stigende eller faldende interesse. Man kan så forsøge sig med forskellige forklaringer, fortolkninger, teorier.

 

 

2. Undersøgelse af medieaktivietens varighed. Duration.
   fx Hvor lang tid om dagen ser en del af befolkningen(s aldersgrupper) tv?

Tidsforbruget tolkes som udslag af interesse, modtagersynspunkt.

 

Ofte undersøges medieaktivitetens duration over tid:

fx Hvor lang tid om dagen ser en del af befolkningen(s aldersgrupper) tv i 1998, 2000 og 2003?

Ændringen over tid tolkes som ændret interesse.

 

            

3. Undersøgelse af, hvad folk henter i de forskellige medier. Indhold.
   fx Hvilke programmer hører befolkningen(s aldersgrupper) i radioen?
   Svarene tolkes som forklaring på, hvorfor man bruger det enkelte medie, modtagerinteresse, hvad man går efter i de forskellige medier

 

 

 

 

Kilder til medieforbrug:

 

1. Vi kan finde meget på GallupPC.

 

 

2. Morten Nielsen stiller på hjemmesiden mediemarked.dk artikler til rådighed.

 

 

3. En stor undersøgelse hedder ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964”. Juni 2005