Modtagerinteresse

MODTAGERINTERESSE

Med kommunikationens skred pga. medieudviklingen fra push til pull er modtagerinteressen kommet i centrum. (I angelsaksisk forskning har man interesseret sig for det en del år under betegnelsen Uses and gratifications)

 

Afsenderhensigten (og budskabet) er let at analysere, for den kan ses og udanalyseres i teksterne / op­load­ene. Modtagerinteressen er sværere, den skal konstateres hos modtager. Det kan i dag kun gøres indirekte vha. tolkning, så man må henvende sig til filosoffer, psykologer eller adfærdsforskere.

 

ALMENT

Oversigt over de interesser, som får men­ne­sket til at søge kommunikation, bygger på behovene i Maslows behovspyramide:

 

 

Information er ikke kun kvantificerbare facts, men også tolkninger og meninger som facts. Ved information kan forstås svar på spørgsmål (jf. Information under Specielle problemer).

 

 

I næste skema er interesserne modstillet hensigterne og budskaberne:

 

Bemærk, at hensigten påvirke ikke er med. Ingen modtagerinteresse modsvarer afsenderhensigten at påvirke. Bemærk også, at budskabstekster kun kan opfylde visse ønsker; de kan ikke bruges til så meget. Modtagerinteressen ved budskabsteksterne er afslapning, underhold­ning, åndelig udvikling. Modtager går efter en oplevelse, for at blive livet op, mens tilegnelsen sker.

 

ARBEJDE/FRITID

Det vil være opportunt at skelne mellem modtagers/henters kommunikationsaktivitet i arbejde og i fritid. Hvis man går ud fra, at folk passer deres arbejde, når de er på arbejde, betyder det, at ”Opgaveløsning i forbindelse med arbejde” hører ARBEJDET til og resten hører FRITIDEN til. (I pauser i ARBEJDET dukker fritidsinteresserne op, og folk begynder at opføre sig som i fritiden, hvis arbejdsgiveren tillader det.)

 

ADFÆRDSFORSKEREN

Adfærdsforskeren vil i modsætning til filosoffen og psykologen undersøge modtagers/henters medieforbrug vha. fx interview. Hans spørgsmål vil være:

Hvem (baggrundsvariabler) bruger hvilke medier, hvor længe, hvornår på dagen for at ”se” hvilket indhold med hvilken interesse?

 

Medieforbruget er undersøgt tit, så i forskellige tabeller kan man få svar på nogle af spørgsmålene, måske alle.

 

Hvad der her skal ses på, er medieforbrug i fritiden (fordi medieaktivitet på arbejdet ikke er forbrug, men brug). Det passer med undersøgelsen ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004” og følgende oversigt over største hverdagsaktiviteter:

 

Største hverdagsaktiviteter (tid pr. dag)

	Man-tors	Fredag	Lørdag	Søndag
Søvn	7 t 35 min	7 t 00 min	7 t 52 min	8 t 55 min
Arbejde	5 t 23 min	4 t 50 min	1 t 13 min	1 t 10 min
Medier	5 t 19 min	5 t 36 min	5 t 14 min	5 t 29 min
Huslige gøremål	2 t 24 min	2 t 49 min	3 t 29 min	2 t 56 min
Kommunikation	1 t 56 min	2 t 11 min	2 t 26 min	1 t 43 min
Spisning	1 t 19 min	1 t 28 min	1 t 55 min	1 t 43 min
Transport	1 t 19 min	1 t 25 min	1 t 03 min	51 min
Personlig pleje	40 min	35 min	35 min	35 min

 

Kilde: http://www.research.dk/page.aspx?pageid=750

 

Her er meget materiale, som det vil være værd at arbejde videre med.