Ny lov om mediestøtte

 

Ny Lov om mediestøtte pr. 1. jan. 2014

Marianne Jelved har den 2. oktober 2013 fremsat forslag til Lov om mediestøtte. Regeringen og Enhedslisten står bag.

Der har været forskelligt forarbejde, blandt andet ”Demokratistøtte. Fremtidens offentlige mediestøtte”, Rapport fra Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte 2011.
Heri findes to begrundelser, som fortjener opmærksomhed. Den ene lyder ”Mediestøtte er demokratistøtte”, den anden ”dagbladene står for leveringen af 71 % af de originale nyheder”. Dem vender vi tilbage til efter på forskellig vis at have gennemgået indholdet i et par dagblade. Dagbladene er Århus Stiftstidende, Viborg Stifts Folkeblad og metroxpress fra torsdag den 13. september 2013.

Det nye i den nye Lov om mediestøtte er såkaldt ”redaktionel produktionsstøtte”, der kan ydes til ”nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof”, forudsat at nyhedsmediet ”har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v.” og ”af det samlede indhold har mindst en sjettedel selvstændigt journalistisk bear-bejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie”.
Inddeler man stoffet i dagbladene i politisk journalistik, sportsjournalistik, øvrig journalistik, mening, annoncer og lister, er det publicistiske indhold: politisk journalistik, sportsjournalistik og øvrig journalistik.
Publicistisk indhold i Århus Stiftstidende og Viborg Stifts Folkeblad udgør hhv. 63,6 % og 63,3 % af indholdet. I metroxpress udgør det 37,4 %.
”Selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie” er egenproduktion.
Det udgør i Århus Stiftstidende 2,7 sjettedele, i Viborg Stifts Folkeblad 2,6 sjettedele. (De udfyldte skemaer findes på .rhetorike.dk)
Optællingen viser, at Århus Stiftstidende og Viborg Stifts Folkeblad efter den Nye medie-støttelov pr. 2014 ville være berettiget til mediestøtte den pågældende dag, ikke me-troxpress.

 

Nu tilbage til begrundelserne for mediestøtten.

Først ”demokratistøtten”. Siden 1939 har valgdeltagelsen i procent ved folketingsvalg ligget i 80'erne. Den stadige høje deltagelse tyder ikke på, at der er brug for demokratistøtte! Den høje deltagelse har været stadig også i den periode, hvor læsningen af trykte nyhedsmedier har været stadigt faldende. Begrundelsen lover noget, der ikke er brug for, og som medierne overhovedet ikke vil kunne levere.

Så de 71 % originale nyheder. I medieloven er alt, hvad der er journalistisk bearbejdet, nyheder. Originale nyheder er så nok egenproduktionen. I Århus Stiftstidende er 45 % originalt, i Viborg Stifts Folkeblad 43 %. I metroxpress er kun 21 % originalt. Umiddelbart ser det tilforladeligt ud; men nyhedsbegrebet er betændt.  I modsætning til megen forskning har loven opfattet noget af problemet, idet der i specielle bemærkninger står: "Med aktuelt nyhedsstof forstås ikke nødvendigvis dagsaktuelle nyheder, men også nyheder, der er resultatet af længerevarende analyser m.v., og som passer med en periodisk offentliggørelse på minimum ti gange årligt". I handelsgymnasiet opererer vi inspireret af Anker Brink Lund med præcise definitioner af nyheder: Nachrichten (nyhedsartikler om noget, der er sket), Aktualitäten (nuhedsartikler om noget, som man er optaget af nu) og Neuigkeiten (ny-hedsartikler om sport og society).
En optælling af nyhedsartikler i bladene viser, at 57 % af artiklerne i Århus Stiftstidende, 55 % i Viborg Stifts Folkeblad og 63 % i metroxpress er ny-hedsartikler. (Optællingen fin-des på .rhetorike.dk) Hvis det betyder, at de mediestøttede dagblade, når bortses fra sport og gossip, bidrager med 31 % ((100-56)% af 71) af originale nyheder, er begrundelsen dårlig.

Måske skulle loven omdøbes til Lov om støtte til journalister og visse medier.