Synsvinkel

SYNSVINKEL

 

Ved synsvinkel i en skønlitterær tekst forstås det sted, hvorfra læseren oplever det, der sker i teksten.

Som udgangspunkt er der to forskellige synsvinkler:

1. Læseren oplever tekstens begivenheder fra et sted, som ligger uden for tekstens personer.
2. Læseren oplever tekstens begivenheder gennem en af tekstens personer, gennem personens tanker, følelser og sanser.

Spørgsmålet om synsvinkel er med andre ord et spørgsmål om, om læseren får kendskab til personernes sjæleliv eller ej, om læseren får at vide, hvad personerne ser, hører, tænker og føler, eller ej.

Det er sjældent, at synsvinkel 1 eller synsvinkel 2 er gennemført hele tekster igennem; men her er et par eksempler:

 

 

I teksten får læseren at vide, hvad tekstens personer foretager sig, men ikke hvad de tænker eller føler, eller hvordan de opfatter de ting, der sker. Læseren oplever tekstens begivenheder fra et sted, som ligger uden for tekstens personer.

 

 

Teksten er fortalt af en person fra teksten (personen omtaler derfor sig selv som ”jeg”). Alt hvad læseren får at vide, er præget af jeg-personens tanker om og syn på de ting, der sker i teksten. Læseren oplever tekstens begivenheder gennem jeg-personens tanker og sanser.

 

Som sagt er det sjældent, at en af disse synsvinkler er gennemført hele tekster igennem. Hyppigere er det, at synsvinklen snart er uden for personerne, snart er hos personerne. De to synsvinkler blandes, således at den ene eller den anden dominerer i større eller mindre grad.

 

 

Med undtagelse af passagerne ”Vagn stillede sig op på den nederste pigtråd”, ”Han gloede tvært på den rustne hegnstråd” og ”Vagns øjne lyste af skadefryd”, hvor Vagn ses udefra, følger læseren Vagns tanker og sansninger. I teksten er synsvinklen hos Vagn så meget, at man fristes til at sige, at læseren udelukkende oplever gennem Vagns tanker og sanser.

 

 

Her ses begivenhederne snart udefra, snart gennem Lockes tanker og sanser. Dialogen mellem Locke og hans hustru ses udefra, fluejagten opleves delvis gennem Lockes tanker og sanser.

 

 

Som i foregående eksempel ses begivenhederne snart udefra, snart gennem kvindens tanker.

 

HVORDAN  FINDER  MAN  SYNSVINKLEN  I  EN  TEKST?

Som sagt er synsvinklen et spørgsmål om, om man får kendskab til personernes sjæleliv eller ej.

Er teksten i ”jeg”-form (såkaldt 1. persons fortælling), er synsvinklen hos jeg-personen; det er let nok.

Er teksten i ”han”-form (såkaldt 3. persons fortælling), skal man undersøge, om personernes tanker, følelser og sansninger kommer frem i teksten. Gør de det, er synsvinklen disse steder hos personerne.

Personernes tanker, følelser og sansninger kommer ind i teksten vha. de stilistiske greb direkte tanke, tankereferat, dækket tanke, bevidsthedsstrøm og farvning. De forskellige greb giver læseren forskellige muligheder for indlevelse.

 

HOS  HVEM  ER  SYNSVINKLEN?

Til synsvinkelproblemet hører også spørgsmålet om, hvilke personers sjæleliv vi får kendskab til.

Får vi i en tekst overhovedet ikke kendskab til nogen af personernes sjæleliv, siger vi, at synsvinklen er umarkeret.

Får vi kun kendskab til én persons sjæleliv, siger vi, at synsvinklen er fast.

Får vi kendskab til flere personers sjæleliv, siger vi, at synsvinklen er skiftende.