Du er her

Teorien

Teorien i dansk er følgende: Enhver kommunikation forløber som en medde­lelse via et medie mellem en afsender med hensigt eller udtryksbehov og en modtager med interesse (eller mellem en ”henter” med interesse og en ”uploader”[1] med hensigt) i en samfunds­mæssig kontekst.

 

Teorien kan passende omtales som teorien om den retoriske situation.

 

Teorien er udtryk for retorisk-pragmatisk situationisme. ”Retorisk”, fordi den siger, at alt er tekst (meddelelse); ”pragmatisk”, fordi afsender og modtager har hhv. hen­sigt eller udtryksbehov og interesse (de bruger teksten til noget praktisk); ”situati­onisme”, fordi den placerer den pragmatiske retorik i en samfundsmæssig situation.

 

Teorien er i øvrigt konstruktivistisk, idet den ved, at den ”kommer fra øjet”, og at ingen naturvidenskabelig analyse (fysisk, kemisk osv.) nogensinde har registreret fx en afsender (en konstruktion)[2]

Modellen er:

 

 

 

eller

 

Metoden i dansk er tolkning af retoriske ytringer (og tolkningen er selv en retorisk ytring) underlagt fornuft (overbevisning om mulighed for slutning til bedste forklaring).

 

Retorikken er brugt til at frembringe ytringerne (forlæns); tolkningen bruger retorikken til analysen (baglæns); gymnasiets elever bruger retorikken til at frembringe deres besva­relse (forlæns). En smuk retorisk cirkel.

Tolkningen er tale ligesom de tekster, der tolkes. Teksten er en retorisk præstation, og tolkningen bliver en retorisk præstation (men præstationerne har ikke nødvendigvis brugt samme del af retorikken).

Ingen forventer, at Larsen tolker som en gymnasieelev, når han læser sin avis eller ser en film i fjernsynet, eller at gymnasieeleven gør det; men gymnasieeleven har fået redskaber til at gøre det.

 

Hvilken viden opnås i Dansk?

Ved de retoriske metoder kan vi få viden (tolkning) om alt, hvad der i sammenhæng med en situation intenderet ”med vilje” udtrykkes i eller modvilligt (ikke-intenderet ”ufrivilligt”) viser sig i kommunikation.

 

Hvilken erkendelsesinteresse ligger bag ønsket om en sådan viden?

Et ønske om at komme ud af ens selvforskyldte og for andre måske nyttige umyndighed (Immanuel Kants bestemmelse af oplysning). Menneskets i modsætning til abens mulighed for at læne sig tilbage, få lidt distance og reflektere. Ikke at være en nyttig idiot for andres interesser.

 

[1] en ”henter” og en ”uploader” eller en ”leecher” og en ”seeder”; ordbrugen er endnu ikke lagt fast

[2] bygger voldsomt på Søren Kjørup. Menneskevidenskaberne. 2008