Du er her

Tre billedanalyser

BILLEDANALYSE

 

ANALYSE  AF  DAHL:  VINTERLANDSKAB.  VED  VORDINGBORG.  1829

 

Materiale: J.C. Dahl: Vinterlandskab. Ved Vordingborg, oliemaleri 1829.

 

 

TITEL: Vinterlandskab. Ved Vordingborg.

 

Billedet er tilsyneladende blot et vinterbillede fra et bestemt sted i Danmark. Så kan man jo se på det, som man ser på et landskab.

 

I dag ser man (gennemsnitsdanskeren) på et landskab for at blive stimuleret, oplivet; land­skabet har ikke nogen mening.

 

I 1829 var der en mening med det, for alt havde en forudgivet mening i kraft af ånden, der var overalt. Ved at se på landskabet dyrkede man ”det skjønne”. Det vil sige, at vi kan til­skrive landskabet mening og budskab!

 

 

DENOTATIONER

 

I Forgrund:

 

En stendysse på en høj, mere eller mindre opløst.

 

På toppen af højen et spaltet egetræ. Træerne med krogede grene, hvoraf nogle er gået ud, andre knækkede. Det ene træ har mistet toppen på et tidspunkt. Til venstre på højen er endnu en eg, som godt kan stamme(!) fra samme træ udgået fra bunden af højen for længe siden.

 

Der er et rigt fugleliv ved højen og omkring træerne.

 

I Mellemgrund

 

Sjællandsk hus med røg fra skorsten (liv inde). På vej mod huset midt på marken mand med hund.

 

I Baggrund

 

Lav horisont med vand. Himmel med øverst en række truende skyer. Halvdelen af himlen på vej mod opklaring.

 

Sneen er ikke tyktliggende, visse steder præget af tø. Tiden må være sidst på vinter.

 

 

 

KONNOTATIONER

 

Billedet viser Danmark i 1820’erne. Et gammelt land for tiden udsat for diverse; men der er håb om bedre tider på vej. Danskerne er gået lidt i hi, men har ikke opgivet, viser sig stadig i landskabet.

 

Højen er den rige fortid (guldalder), som landet er udgået fra. Norge er skilt fra nu (det venstre træ), men er yngre og frisk. Hertugdømmerne er et land for sig (venstre stamme). Kongeriget har været mægtigere (en ”krone”, Sverige, er taget af).

 

Konnotationerne legitimeres af romantikken, og er udtryk for tolkning (min bedste mening, som kan diskuteres).

 

 

BUDSKAB:

 

”Gamle Danmark skal bestå”

 

 

 

 

 

 

 

 

BILLEDANALYSE

 

ANALYSE  AF  JANUS  IBSEN:  GENREJSNING.  1970

 

Materiale: Poul Janus Ibsen: Genrejsning, oliemaleri 1970.

 

 

TITEL: Genrejsning.

 

Ifølge Ordbog over det danske sprog betyder verbet genrejse, ”at rejse på ny”. I overført be­tyd­ning: ”bringe noget tilbage i dets tidligere (høje, anselige, fortrinlige) stilling el. tilstand; gen­op­rette”.

 

Umiddelbart viser billedet så nogle personer, som står og kigger på en byggeplads, hvor man byg­ger højhuse.

 

 

 

DENOTATIONER

 

I Forgrund:

 

Tre personer; to voksne, som står tæt, og et barn; barnet har noget stribet tøj på, ellers er perso­nerne ikke detaljerede. De kigger over på bygningerne i baggrunden uden om stil­lads­et til højre. Personerne ”står under” horisonten/baggrunden.

 

 

I Mellemgrund

 

Byggeplads i ujævnt terræn med vegetation, terrain vague. Piloteringsudstyr til højre: et hul med op­stikkende armeringsjern; primitivt stillads med brædder på kryds til afskærmning af udgravning.

 

 

I Baggrund

 

Nyt boligkvarter; betonelementbyggeri fra tresserne, brugt til genhusning, da brokvartererne sa­neres. Til venstre varmecentral med skorsten. Meget mørk himmel.

Lyset kommer ind bagfra fra højre, hvad der gør de mørke skyer på himlen mørkere.

 

 

KONNOTATIONER 1 (som mange kan være enige i)

 

Personerne ligner kødklumper (flåede dyr), de har været udsat for lidt af hvert; barnets tøj ligner en redningskrans; hun er en druknende, der er ved at blive reddet. Personerne er ”patienter”; de er underlagt situationen (den høje horisonts betydning). Lyset på højhusene viser, at det er noget godt at se frem til. De mørke skyer viser, at personerne bliver genhuset, men at deres problemer ikke bliver mindre i fremtiden (Janus Ibsen er næppe så visionær, at han kan se ghettoiseringen).

 

 

BUDSKAB 1 (som mange kan være enig i)

 

Samfundets positive genhusning af mindre heldige personer. Velstandssamfundet løser folks bo­ligproblem, men ikke alle problemer.

 

 

KONNOTATIONER 2 (som færre vil være enige i)

 

Brædderne på kryds ligner kors, hvor Jesus led og døde. Udgravningen bliver Jesu grav, armeringsjernene viser den gennemførte gen-opstandelse (jf. titlen) og sejr over døden. Den højre mellemgrund betyder kristendom. Den overses af personerne, eller de ser forbi den; den spiller ingen rolle for dem.

 

 

BUDSKAB 2 (som færre vil være enige i)

 

Velstandssamfundet på ignoreret kristent fundament løser folks materielle problem, men ikke det åndelige. Velstand uden velfærd. Lys uden varme er helvedets kval.

 

Færre, måske kun få, vil være enige i budskab 2. Følgende princip gælder imidlertid: af to tolknin­ger, hvor den ene rimeligt integrerer flere tekstelementer end den anden, er den første den bed­ste. Derfor er budskab 2 bedre end budskab 1. Folk, der ikke finder budskab 2 rimeligt, skylder et budskab, hvori stilladset og udgravningen integreres.

 

Til folk, der måtte sige: Det har Janus Ibsen næppe tænkt på, må man svare: Det er muligt; men det er, hvad han er kommet til at male.

 

 

BILLEDANALYSE

 

ANALYSE  AF  OLE  AHLBERG:  FROKOST.  1970

 

Materiale: Ole Ahlberg: Frokost, oliemaleri 1994.

 

 

TITEL: Frokost.

 

Frokost betyder ”et tidligt måltid”. Fro betyder ”tidligt”; kost betyder egentlig ”udgift”. Kost findes også i udtrykket ”hård kost”, der betyder ”hård behandling”. Umiddelbart viser billedet ikke en frokost.

 

 

DENOTATIONER

 

Billedet er figurativt, man kan se, hvad det forestiller; men det er kaotisk: det passer ikke med vo­res fysiske virkelighed.

 

I et badeværelsespejl ses en sidevendt nøgen kvindetorso i eksponeringspositur. I stedet for hoved er et sidevendt rovfuglehoved, hvor øjet kigger ud på iagttageren (fugle ser sideværts). Ned ad væggen fra spejlets sydvestre hjørne løber to dråber. På en hylde under spejlet ses et (i forhold til bestik og glas) overdimensioneret æg, gennemstukket af kniv og gaffel. Til højre herfor et tømt rødvinsglas på fod (der er en minimal rød rest i glasset).

 

Lyset kommer ind bagfra fra højre. Farverne blå og gul.

 

I spejlet ses et billede af billediagttageren, af billedlæseren. Billedet er et udsagn om bil­led­læ­seren.

 

 

KONNOTATIONER

 

Billedet ligner en manipuleret gengivelse af den ægyptiske hovedgud, solgud Ra, altings skaber (også mennesket) og opretholder.

 

Figuren på billedet er en soldyrker, kroppen er i soldyrker-position. Ras livssymbol:

 

 

er her manipuleret: pindene er stukket ind i den runde form. Det viser nu ødelæggelse af liv, ekstrem ufrugtbarhed, effektiv prævention. Glasset rummer livssymbolets geometriske elementer: T-et er vendt på hovedet og cirklen er halveret; den halve cirkel har brystets form; men det tømte glas er ikke livsgivende, deri ligner det kvindens bryst, som ikke længere er symbol på frugtbarhed og nyt liv, men en del af livsnydelsen, eksponeringen.

 

BUDSKAB

 

Billedet viser, hvad ungdommen (fro-) byder sig selv (kost), eller hvad samfundet byder ung­dom­men: udstilling, ufrugtbarhed, tidlige fornøjelser.

 

De unge er soldyrkere, ikke i livets tegn, men som selviscenesættelse. De lever livet, og det bruges til fornøjelse: glasset tømmes, forplantningen spærres, brystet bruges ikke til næring, men show-off. Det er den hårde tidlige kost.

 

Tolkningen vil alle næppe være enige i; men igen: afvises den, skylder man en tolkning, der er lige så integrerende.