Tre kommunikationsmodeller

DE  TRE  KOMMUNIKATIONSMODELLER

 

Offentlig kommunikation i samfundet

 

 

 

2.0 betyder, at afsender er blevet udfarende på en ny måde. Hans privilegium fra 1. model er nu slut. Han må tages sig sammen og tilpasse sin kommunikation efter modtager med endnu større omhu: modtager har fået magten over kommunikationen og kan vælge og vrage mellem en masse muligheder, hvis han overhovedet gider kommunikere.

 

”The control of information continues to shift from marketers to consumers. The explosion of media choise has undermined the mass marketing model because it is dramatically harder to put together a mass audience than it was when everyone you wanted to reach was watching just three television networks. Today, the computer and mobile phones allow consumers to find what they want when they want it.”

(Harry Weber: Marketing to the Social Web)

 

Model 3 er tankevækkende, fordi en række medier, der hidtil som journalister har følt sig hævet over ”vareproduktion”, må underkaste sig ikke blot markedet, men over­flodsmarkedet med større udbud end efterspørgsel og må ud i målgruppevalg og målgrupperespekt.

 

 

Avisen, medierne, bevæger sig fra en ophøjet position som borgeropdragere til en almindelig vare; det har den svært ved at acceptere.