Typer af 3. persons fortællere
TYPER AF 3. PERSONS FORTÆLLERE
De forskellige typer af 3.persons fortællere kan defineres ud fra synsvinkel og fremstillingsformer.
DEN ALVIDENDE FORTÆLLER
Synsvinkel: Fortælleren forvalter suverænt synsvinklen: snart er synsvinklen uden for personerne, snart hos dem. Snart er synsvinklen hos én person, snart hos en anden (skiftende).
Fremstillingsformer: Fortælleren veksler frit mellem sammentrængt fremstilling og situationsfremstilling. Han indlægger lange beskrivelser og kommentarer af og til fortællerollen, forløbet eller personerne.
I øvrigt: Fortællerens alvidenhed viser sig tit ved såkaldt forudgreb, hvor fortælleren fortæller om begivenheder, som ligger efter det tidspunkt, hvor fortællingen er ”kommet til”.
Stilværdi: Den alvidende fortæller giver en fortælling præg af overblik, ro og objektivitet. Fortællerens platform uden for begivenhederne garanterer en objektiv sandheds eksistens. Verden kan være utryg og uhyggelig, men den kan overskues. Verdenens fasthed kan udarte til moralisme og tendens.
DEN PERSONBUNDNE FORTÆLLER
Synsvinkel: Fortælleren forvalter fordelingen af synsvinklen uden for personerne og hos en enkelt person (fast).
Fremstillingsformer: Fortælleren veksler mellem sammentrængt fremstilling og situationsfremstilling; men situationsfremstillingen er på vej til at dominere. Fortælleren kan levere fritstående, situationsuafhængige beskrivelser.
I øvrigt: Selv om synsvinklen uden for personerne anlægges, bevæger fortælleren sig ikke langt væk fra det rum, hvor hovedpersonen befinder sig.
Stilværdi: Den faste verden er stadig eksisterende (fortælleren udenfor er garant); men i og med at kun én persons synsvinkel anlægges, er man på vej mod en opløsning. Begivenhedernes indslag i én person, den subjektive belysning af sandheden er undersøgelsesfeltet.
”3. PERSONS JEG-FORTÆLLER”
Synsvinkel: Fortælleren afstår fra at betragte begivenhederne udefra. Synsvinklen er næsten udelukkende hos en person og kun én. Fortælleren er forsvundet bag en af personerne. Synsvinkelmæssigt svarer fortællingen til 1. persons fortællingen, deraf den lidt paradoksale benævnelse.
Fremstillingsformer: Der benyttes så godt som udelukkende situationsfremstilling.
Stilværdi: 3. persons jeg-fortællingen har samme stilværdi som 1. persons fortællingen: subjektivitet. Platformen uden for personerne er væk, overblikket er væk: sandheden er subjektiv. Fortællingen udstråler forvirring, utryghed og ofte moralsk opløsning.
Når 3. persons jeg-fortællingen mht. stilværdi ligner 1. persons fortællingen, må man spørge, hvad der betinger valg af den ene frem for den anden. 3. persons jeg-fortællingen vælges, når man som hovedperson har en person, om hvem man ikke kan forestille sig, at han selv skulle kunne fortælle sin historie pga. alder eller karakter. Endelig undgås ved valg af 3. persons jeg-fortællingen etablering af fortællesituation.
Bevægelsen fra den alvidende fortæller til 3. persons jeg-fortælleren er en historisk udvikling. Hvad der sker, er en selvstændiggørelse af fortællingens personer: fra at være stærkt styrede af fortælleren, kommer de til at herske selv.
DEN NEUTRALE FORTÆLLER
Synsvinkel: Fortælleren ser alt udefra.
Fremstillingsformer: Overvejende situationsfremstilling.
Stilværdi: I og med at fortælleren renoncerer på gengivelse af alt sjæleliv, får fortællingen præg af kulde og fremmedhed. Der findes ingen sandhed, kun personernes handlinger og ytringer.