Typer af fortællere

TYPER  AF  FORTÆLLERE

 

Der findes principielt tre forskellige fortællere:

 

Fortælleren er selv person i fortællingen og træder frem som et jeg. En sådan fortæller kaldes en 1. persons fortæller.

 

Fortælleren er ikke selv person i fortællingen. Han er som betragter ikke-deltagende i handlingen.

Omtales personerne i fortællingen i 3. person, kaldes fortælleren lidt ulogisk 3. persons fortæller.

Omtales hovedpersonen i 2. person, mens bipersonerne omtales i 3. person, kaldes for­tælleren igen lidt ulogisk 2. persons fortæller.

 

 

FORTÆLLERENS  STILISTISKE  BETYDNING

I al almindelighed kan man sige, at en såkaldt 1. persons fortæller markerer noget subjek­tivt: fortælleopgaven er overladt til en involveret person. Handlingen er set med én persons øjne, teksten er en gestaltning af en virkelighedsopfattelse.

Det giver en fornemmelse af intimitet og fortrolighed. Læseren kommer gennem fortælle­ren tæt på handlingen, muligheden for indlevelse er god.

 

I tilsvarende almindelighed kan man sige, at 3. persons fortællingen markerer noget ob­jektivt: fortælleren har en platform uden for fortællingen og er, idet han ikke er en person, ikke involveret direkte i handlingen. Det giver rum for en ikke altid benyttet distance.

 

2. persons fortællingen kan opfattes som en sideform til 3. persons fortællingen. Ud over objektivitet og distance, der kan nærme sig afstandtagen, er den markeret ved stærk indlevelse, da læseren næppe kan undgå af opfatte sig som tiltalt med du-formen.

 

SPECIELT  OM 1. PERSONS  FORTÆLLINGEN

Da 1. persons fortællingen er fortalt af en person fra fortællingen, vil måden, hvorpå fortællingen er fortalt, bidrage til karakteristik af fortællepersonen: hans måde at fortælle på, hvad siger den om ham?

1. persons fortællingens status som fortalt af en person betyder endvidere, at man i nogle 1. persons fortællinger kan finde fortælletidspunkt og fortællesituation afspejlet i fortællingen: hvornår i forhold til de omtalte begivenheder fortæller personen? og i hvilken situation fortæller personen? Fortælletidspunkt og –situation har kun stilistisk betydning, hvis de ses at influere på fortællingen, fx hvor en jeg-person som voksen fortæller om sine oplevelse som barn.