Offentlighedsteori

OFFENTLIGHEDSTEORI

 

Teori om tidligere idealsituation for politisk offentlighed:

Folkets vilje formidlet gennem offentligheden (midlet var bl.a. partiernes medier) udmøntedes i lovgivning af folkets repræ­sentanter i Folketinget.

 

Teori om nuværende situation for politisk offentlighed:

Folkets repræsentanter vedtager stadig i Folketinget lovene (demokrati, folkets vilje); me­dierne har frigjort sig fra partierne (er blevet selvstændige og selvstændige erhvervsdrivende og dermed underlagt markedskræfterne) og har egen dagsorden, der ikke er folkets mening.

Det har betydet, at nogle (bl.a. Anker Brink Lund) mener, at den politiske dagsorden ikke er én, men tre: aktørerne i offentligheden har hver sin: politikerne har politikernes dagsorden, medierne har medier­nes dagsorden, publikum har vælgernes dagsorden. Hertil kommer "spøgelset" den offentlige mening; "spøgelse", fordi offentligheden er en abstrakt størrelse.

- Mediedagsordenen er de sager, som medierne tager op i en vis prioritering og med en vis framing (vinkling). Mediedagsordenen måles vha. kvantitativ ind­holds­analyse.

- Vælgernes dagsorden er, hvad der optager befolkningen; den er en del af  den folkelige opinion, meningsdannelsen i befolkningen. Be­folk­ningen ytrer sig i interpersonel diskussion, protestbevægelser, læ­ser­bre­ve, in­ternet-chat og af­stemninger. Vælgernes dagsorden forsøges aflæst med o­pi­ni­ons­un­der­sø­gel­ser, fx den klassiske, hvor aggregerede svar på spørgs­må­let ”Hvad er det vigtigste problem, som landet står overfor i dag?” viser et em­nes re­lative position på vælgernes dagsorden.

- Den politiske dagsorden er de sager, som politikerne arbejder med og dis­ku­te­rer i og uden for folketinget og måske udsteder love om. Den politiske dags­or­den måles vha. folketingets dagsordener, introduktioner af nye love, fi­nans­lov­til­de­linger, spørgsmål i folketinget, folketingsdebatter.

 

De mener yderligere, at mediernes dagsorden bliver den centrale; man taler om mediernes redigerende magt. Anker Brink Lund skriver: "Den politiske institutions egen dagsorden kommer i øget konkurrence med mediernes dagsorden, og eftersom mediernes dagsorden er den centrale for vælgernes kontakt med politikken, bliver den også afgørende for at sikre befolkningens samtykke til politiske beslutninger og dermed skabe politisk legitimitet i bred forstand." Et problem er, at flere og flere i folket ikke har kontakt med, hvad ABL opfatter som mediernes dagsorden, fordi folket ikke efterspørger aviser mere; fra 1999 til 2011 er avisernes oplag faldet med 52 % til ca. 430.000. Stig Hjarvard taler om "medialisering" af politik, hvor med han mener, at formidlingen af politik (men ikke udformningen og udøvelsen) er blevet underlagt mediernes logik.

 

Mediernes politiske indflydelse består i, at de mht. til nyheder (jf. Nyhedsbegrebet) bestemmer:

 1) hvad der skal tales om, og hvad ikke (framing = billedbeskæring)

 2) hvilken synsvinkel det skal ses fra (vinkling).

 

For sagprosa analysen betyder det:

- på enkelttekst niveau: framing og vinkling åbner for mening (subjektivitet) i en tilsynela­dende informerende tekst (jf. Hensigter)

- på medie niveau: komparativ analyse af medier vil kunne vise mediets politiske tendens.